You are currently browsing the category archive for the ‘RPG’ category.

Spillerne fik mødt Korin Jernøkse, og fik fortalt hvad der var sket de sidste par måneder.

Kampen mod Orkerne var faktisk gået godt, og de havde fået vristet den øverste og den midterste etage fra dem, men så var meldt sig en anden spiller på banen, nemlig en Nekromantiker.

Herefter var det gået ned af bakke, og dværgene er nu nede på 14 Dværge og 3 Gnomes.

Spillerne meldte sig frivilligt til at give en hånd, og efter at have talt lidt frem og tilbage omkring evt. belønning, begav spillerne sig ned mod Orkernes domæne.

Efter at have nedkæmpet et par patruljer, var spillerne så uheldige at en enkelt Goblin slap væk, og fik alarmeret Orkerne.

Mens spillerne sov gik Orkerne i gang med at lave et snedigt baghold på dem.

Spillerne vågnede til at de kunne lugte røg, og kunne høre nogle som rumsterede uden for døren. Røgen var nu overalt inde hos spillerne, og de gjorde sig klar til kamp.

Til deres store overraskelse var Orkernes leder en Ogre-Mage, som lavede sig til røgform og gled ind under døren, meget heldigt for Ard missede dens bagholdsangreb på ham, og herefter væltede Orkerne ind.

Efter en del kamp hvor spillerne var ret pressede, lykkedes det for spillerne at slå den Ogre-Mage ihjel, og fik skåret hovedet af den. Det fik Orkerne til at tabe modet og de løb for deres liv.

Efter dette lod Orkerne spillerne være i fred, og uden yderligere kampe kunne spillerne komme til det område som Davkas havde drømt om.

Efter lidt hamren på væggen, fik de lavet et hul stort nok til at Davkas kunne klemme sig igennem. Her fandt han de tavler han havde drømt om, og det hellige Olidamarra symbol.
Han fandt også en masse Dværge runer på væggen, samt et skelet fra en Dværge præst som lå på jorden(Davkas har lovet at få lagt hans knogler til hvile i Durrowden, hvorfra præsten kom).
Efter lidt yderligere søgen fandt han også en rød gem, 6 statuer af sølv som forestillede dværge guder, samt en stor skovl og en dværgehjelm.

Det hele blev bragt tilbage til dværgene, hvor der blev holdt et par dages hvile.

Så var turen kommet til at spillerne skulle stoppe det grønne vand som forgiftede området, så spillerne begav sig ned på det midterste niveau. Dværgene havde lavet et kort til spillerne, så de vidste lige hvor de skulle gå hen, og til deres store overraskelse blev de slet ikke angrebet undervejs. Dette skulle dog ændre sig da det kom til rummet med alt vandet.

Her lå Nekromantikeren i baghold, og det blev til en kamp hvor spillerne blev rimeligt presset. Til sidst fik de dog ham ned med nakken, og de resterende skeletterne stoppede med at angribe da han døde.

Zajna fik fundet ud af at den fornemmelse hun havde haft af sin bror, i virkeligheden var sin brors amulet som Nekromantikeren havde på. Hendes bror var her ikke, så han er formodentligt stadig fanget i slavebyen Highport.

Vi stoppede efter at spillerne var kommet tilbage til dværgene, og de besluttede sig for at de ville få både Elvere, Dværge og Daggerford til forhandlingsbordet, og få noget handel/samarbejde i gang.

Spillerne bliver inviteret til at fejre Vintersolhverv med Elverne. De rejser gennem skoven sammen med Gilfanas
Kong Melendrach tager imod dem og der bliver afholdt en stor fest(næsten nøgne elver og spillere) med et skuespil udført af elverne.

Det omhandler Ullicus den røde flamme som døde i den anden dragekrig.

Ullicus den røde flamme hvis forfader(Kugan) efter sigende forvandlede sig til elverform og forførte en elverprinsesse. Denne prinsesse fik tvillinger en dreng og en pige som var helt mørke i huden. De blev fordrevet fra elverland og efter sigende var det dem som alle mørkelvere stammer fra.

Ullicus den røde flamme havde samme smag for at narre elverne og efter sigende forførte han flere elverkvinder som fik hans afkom de har alle et modermærke under højre arm som ligner(med lidt fantasi) en dragetand.
Ullicus den røde flamme var så mægtig så da han endelig døde efter en lang kamp som kostede den legendariske præst Holdvar(Olidamarra hans våben blev knust i det dræbende slag).

Ullicus den røde flamme ånd var her så mægtig at den blev opsamlet i 4 gems, en stor rød, og 3 små en blå, en gennemsigtig og en brun.). Hans ånd blev smuglet ud af nogle af de mørkelvere som tilbad ham som en mindre gud.
Længe hørte man ikke noget til dem først her for 100 år siden hørte man igen noget om dem for det var et tempel hvis ondskab man lige ikke havde eksisteret i mange år.

De tiltrak mange onde væsener og på grund af at der var uro(borgerkrigsagtige tilstande omkring hvem der skulle arve) fik templet fred til at vokse og lave ballade og først alt for sent blev det besejret efter en lang sej kamp som kostede mange gode menneskers liv.

Den mørkelver præstinde som var leder af templet blev set med en krone med de 4 gems i og hun besad de 4 elementers magt(mest ilden) som hun brugte i stor udstrækning.

Til sidst blev hun dog besejret men man fandt aldrig de gems eller kronen som hun havde haft på og selv da hun blev forhørt holdt hun mund og tog hemmeligheden med sig i graven.

Templet(som lå nær byen Nulb) blev lukket med magi fra de godes side af og derefter bare forladt til at gå i forfald(150 år siden).

Melendrach fortalte at den slags magi som var så mægtigt kunne hun slet ikke styre. Hvis hun skulle have haft en chance for at styre så meget ildmagi skulle hun have været genfødt af ilden via et æg fra Phoenix fuglen.
Det vidste hun heldigvis ikke. Melendrach kender kun til et af dem og det befinder sig i Northending hvor et råd af vismænd studerer det.
Brianna får også kigget på sit nye våben, og det viser sig at det er et gammelt blad fra heltinden Kalindra(human). Våbenet hedder Az Barag.
Det blev smedet og dværgene og brugt under den anden dragekrig. Normalt smeder de ikke til andre end dværge men der blev gjort en undtagelse i hendes tilfælde.
Hvorfor ved Melendrach ikke men henviser til at de må opsøge nogle dværge som også vil kunne læse runerne.

Spillerne tager tilbage til Daggerford hvor de står til en skideballe fordi de lod karavanen rejse alene, men via deres sølvtunger får de talt sig ud af de fleste problemer men det står klart for spillerne at Sir Llewellyn ikke ønsker det bedste for dem.

Gildar er flygtet fra fængslet og et par dage senere er der et forsøg på Briannas liv som bliver forpurret fordi byen rammes af et jordskælv.

Spillerne flygter ud af barakkerne inden de styrer sammen og begynder at hjælpe til i byen hvor de kan.
Rahasia kommer til byen og beder om hjælpe fordi der kommer noget grønt giftigt vand ud fra Illefarn og de har brug for nogle modige våbenføre mænd(damer) som kan undersøge sagen.

Sir Llewellyn foreslår spillerne til den farlige opgave, og tager imod opgaven fordi de alligevel havde planlagt en ekspedition derind(de havde samlet nogle folk som skulle tage med dem derind).

Spillerne tager mod Illefarn og finder en indgang og de begynder at udforske områderne, og det er tæt på at gå galt da de løber ind i en flok Ghouls.

Efter lidt yderligere udforskning hører de kamp længere fremme og da de undersøger det viser det sig at det er nogle undeads som kæmper mod nogle dværge som er i voldsomt undertal.

Spillerne kaster sig ind i kampen og får vendt den til dværgenes fordel, og Ard bruger sin magi til at nedlægge en Nekromantiker i et skud med sin bue.

Vi slutter da spilleren er på vej til et møde med Korin Jernøkse.

Spillerne fik lagt planer for hvordan de ville gribe det an, i elverbyen, og de fik samtidigt nogle nye våben fra elverne. Siswaerne var jo blevet forhekset, så Rahasia opfordrede til at spillerne skulle lade være med at slå dem ihjel hvis muligt.

Efter nogle timers march gennem skoven, ankom spillerne til “bjerget” som viste sig at være en lille bakke, og umiddelbart så stedet ikke ud til at være bevogtet.

Davkas sneg sig frem, og klarede det over al forventning. Han kunne konstatere at der ikke umiddelbart var vagtposter ude, så resten af gruppen smuttede over til indgangen.

Spillerne begyndte at udforske templet lidt, og fandt hurtigt ud af at der var teleports som de kunne benytte, og efter lidt tid fandt de også ud af systemet.

De stødte på Rahibben som forsvandt i bedste ninjastil, ned i skjult lem i gulvet, og efterlod en halvfærdig golem til at nedkæmpe spillerne.

Efter dette kunne spillerne udforske yderligere, og fandt frem til Rahibben igen, og efter en kort kamp slog de ham og han panter ihjel.

Kort tid efter stødte de på endnu en panter som hesteviskeren Ard fik under kontrol ,så hele holdet kunne snige sig forbi den uden kamp.

Undervejs i deres udforskning var spillerne stødt på nogle utroligt livagtige statuer af sølv, og det begyndte at gå op for spillerne, at det måske ikke bare var statuer, men mennesker som var blevet forvandlet til sølv.

Under deres udforskning stødte de på et hul som gik langt ned i jorden, og det viste sig at der var en feather fall funktion som kunne aktiveres. Spillerne tog dog ingen chancer, og fik lavet reb nok til at de kunne komme ned via det just in case. Alt gik dog fint, og snart stod spillerne på det nederste niveau af det gamle tårn som var blevet begravet.

Hernede mødte spillerne nogle af de “hekse” som havde fået en ny krop, inkl. en som havde taget Melisanas krop.
Det blev til en kamp hvor spillerne oplevede at få en charm person kastet i hovedet. Dette resulterede i at Ard faktisk gik ind og parerede et angreb Zajna eller havde ramt med til stor glæde for DM’en.

Der var 2 indgange til nogle skattekamre, men der var også en inskription som skræmte spillere nok til ikke umiddelbart bare at vade derind den lød “If you cross the pathway make no mistake …. a part of my treasury you will make”.

Så i stedet for fortsatte spillerne fremad, og kom til en teleport labyrint. Det var så spillernes held at Brianna havde plyndret et vinkammer tidligere. For efter at have kigget nærmere på de etiketter, konstaterede spillerne at de tal som var derpå nok skulle bruges til at komme sikkert igennem labyrinten.

Det endte med at spillerne fik taget to ud af de tre mulige veje igennem labyrinten, og dermed fik de udforsket ild og vind delen af templet.

I ild delen var der en armbeskytter til når man skyder bue, og i vind delen fik Zajna svar på hvor hendes bror var(Han er i Highport slavebyen).

Vi sluttede med at spillerne fik fat i skatten(det sorte opal øje, et meget flot sværd og en del penge) og skyndte sig ud derfra.

Spillerne ankom til Daggerford og måtte konstatere at træning ikke var gratis. Heldigvis havde Melisanas far et forslag. Spillerne tog det og meldte sig til Daggerford militia.

Da træningen begyndte viste dig sig hurtigt at ikke alle skulle have det lige nemt. Zajna havde svært ved at få lært magi på den strukturerede måde Delfen underviste på, og Brianna blev generet af Gildar som generelt set bare er en ubehagelig gut.

Ard og Davkas derimod sugede lærdom til sig og blev hurtigt lvl 1.

På en aften patrulje i byen så Brianna og Zajna(Ard og Davkas var for optaget af at tale om Kira, en af Delfens andre lærlinge) en kærre som blev trukket af en okse. Det som gjorde den interessant var at det var Gildar som ledte den over mod byporten.
Ard brugte noget magi så han kunne hive samtalen over til gruppen og det viste sig at Gildar skulle uden for byen og ville bestikke vagten.

Spillerne fulgte efter Gildar og hans 2 mænd og det endte med at Gildar forlod kærren og gik tilbage mod byen. Zajna listede over for at undersøge vognen og var meget optaget af det så hun opdagede først sent de 3 Lizardmen(blå fjer) som kom for at hente det som viste sig at være våben og skjolde.

Som de ansvarlige militia folk spillerne er ville de selvfølgelig ikke lade den våbenforsendelse falde i Lizardmen hænder. Efter en kamp hvor flere af spillerne var i alvorlige problemer lå der 3 døde Lizardmen for fødderne af spillerne.

Det blev besluttet at Gildar skulle stoppes så Brianna løb hurtigt ind til byen og fik fat i vagterne. Selv Sherleen Spearslayer dukkede op. Gildar var dog nået ind i selve byen inden han blev arresteret, og da portvagten nægtede at have lukket ham ud så sagen ud til at gå i hårknude.
Ard holdt dog en lang tale til portvagten omkring ansvar og Daggerford sikkerhed og vævede en charmperson ind, og det gjorde at portvagten indrømmede det hele.
Gildar røg i fængsel, men hvordan han havde fået penge til at købe så mange våben kom ikke frem for han fortalte intet om det.

Ard besluttede sig for bruge et plotpoint for at udvide det med Lizardmen. Han fortalte det han gerne ville have i spil og det kørte vi så.

Vinteren nærmede sig med hastige skridt og spillernes træning var næsten færdig. Spillerne ville tage ud til Baron Cromm med forsyninger til den kommende vinter. Baron Cromm er ansvarlig for at holde styr på de Lizardmen som bor ude i sumpen.

Spillerne fik en god modtagelse, og stik mod Baronernes normale forsigtighed, for ikke at provokere de Lizardmen stammer for meget, fik spillerne overbevist ham om at det var en god ide at lave nogle angreb hvor de ville tage fjer fra de forskellige fraktioner(Gul, Blå og Rød) og så få det til at se ud som om andre Lizardmen stod bag ved at efterlade fjer fra de andre fraktioner efter hver overfald.

Det blev til 2 overfald hvor spillerne plantede gule fjer hos de blå og blå fjer hos de gule. I et forsøg på at få mere information omkring hvor mange Lizardmen der egentligt er tog spillerne ind på en patrulje i det blå Lizardmens område.

Det lykkedes dem at komme helt ind til de blå Lizardmen hovedby hvor de forsøgte at tælle sig frem til hvor mange der var, men det måtte opgive da de alle sammen lignede hinanden men de vurderede det til over 100.
Der blev holdt et stor fest, og dette benyttede spillerne til at snige sig lidt tættere på, og Ard opdagede at der var en human derinde og at de så ud til at have fået menneske våben.

Ard sneg sig tættere på og fik set mandens ansigt men blev opdaget. Heldigvis blev kampen overdøvet af larmen fra festen, så spillerne kunne nedkæmpe den Lizardman i fred.

Spillerne forlod sumpen med nogle guld i lommen for Baron Cromm betalte dem dusør per Lizardman de havde dræbt.

Hvad der så sker efter spillernes intriger i sumpen tager vi næste gang.

Da spillerne kom tilbage til Daggerford var det tid til årets sidste karavane med forsyninger til Elverne i Misty Forest.

Spiller ankom til elverskoven som ret tydeligt var under en eller anden form for magi … alt var mere grønt og frodigt og den smule sne som faldt uden for skoven faldt ikke herinde.

Kort før spillerne ankom til det sted hvor de skulle sætte deres forsyninger af og samle det op som elverne skulle levere, så de en elver som lå død på vejen.

Han var død af et stik med et sværd? og der var tegn på gift ved såret. Spillerne tog ham med til mødestedet og fik fat i en elver som holdt øje med dem.

Det viste sig at den nu døde elver kom fra elverbyen Kota-Hutan. Spillerne fik lov til at tage elveren til elverbyen mens resten af karavanen tog hjem til Daggerford igen …. denne gang uden beskyttelse(mon de kom sikkert hjem?).

I elverbyen blev de modtaget af en meget flot elverdame ved navn Rahasia. Spillerne fik lov til at overnatte men elverne åbnede ikke ligefrem hele skoven for spillerne. I løbet at natten skete der dog noget meget mystisk. De ellers så fredelige elvers blev angrebet af nogle af deres egne nemlig Siswaerne.

De prøvede meget ihærdigt at kidnappe de pæne kvinder fra byen for at tage dem op til templet. Spillerne prøvede at stoppe dem og faktisk forsøgte Siswaerne også at kidnappe Brianna og Zajna. Efter noget kamp lød der et signal som gjorde at fjenden trak sig tilbage.

Rahasia mener at de ellers så fredselskende Siswaer er blevet forhekset af Rahibben en bejler som hun for nyligt sagde nej til, som måske nu er taget op til det tempel hvor de 3 hekse i tidernes morgen angreb Elyas for at tage “det sorte opal øje” fra ham.

Ard virkede meget interesseret i at hjælpe(helt sikkert på ingen måde motiveret af chancen for at få fingrene i det sorte opal øje.).

Spillerne fik tegnet et kort over vejen til templet og vi stoppede inden de tog af sted derop.

Spillerne startede med at være fanget i bunden af et slaveskib på vej til Highport.

Skibet gik dog på grund i stormvejret og spillerne kom fri og kunne efter lidt undersøgelse af skibet svømme ind mod land hvor der gik en halv-ork frem og tilbage på stranden.

Zajna fandt på at distrahere halv-orken og det virkede helt fint, indtil Davkas besluttede sig for at bryde ud i sang. Dette forvirrede halv-orken endnu mere og det lykkedes for spillerne at få besejret halv-orken.

Det næste problem som spillerne stod over for var at det var meget kold og det regnede. De kunne mærke kulden helt ind til deres knogler allerede.

Efter lidt udforskning af øen(Ard skarpe elverøjne så noget lys som de bevægede sig over mod) som de var strandet på kunne de høre ork stemmer diskutere. Det viste sig at det var nogle Orker som diskuterede med nogle Goblins.

Efter lidt diskussion blev det besluttet at afvente og nyde showet. Da Orkerne og Goblins næsten havde slået hinanden helt ihjel slog spillerne til og efter en kort kamp kunne de få fat i noget udstyr. De fandt også en gammel mand som lå bundet på jorden.

Den gamle mand kunne fortælle dem om et tempel hvor de kunne være i sikkerhed for monstrene.  De havde allerede været der og hærget stedet, men mens de hærgede startede det store uvejr og nu turde de ikke gå derhen igen.

Inde i templet fik spillerne varmen og lagde sig trætte til at sove. Davkas fik efter hans eget udsagn besøg af guden i templet i løbet af natten. Guden fortalte ham at øen ville blive lagt øde når natten faldt på næste gang. Guden ville have ødelagt øen nu pga. Orkerne men ville give spillerne en chance for at komme væk inden.

Spillerne fortsatte ned til Søkongens hus som både Orkerne og Goblins var i gang med at røve. Spillerne fandt en kløft som de kunne bruge til at snige sig helt ind til huset og på den måde undgik det at blive opdaget.

Inde i huset begyndte spillerne at bevæge sig frem mod den nedgang som den gamle mand havde fortalt dem om som skulle lede ned til katakomberne. Flere gange måtte spillerne gemme sig for at undgå at blive opdaget af patruljer af orker/goblins.

Da spillerne kom ned i katakomberne gik den gamle mand over mod et håndtag han ville hive i, og det resulterede i at spillerne slog den 84 årige mand ud.

Efter at have udløst et par fælder kom spillerne ned til der hvor Søkongen hans kone og deres døde barn lå begravet. Drengen var begravet i et skib som spillerne skulle bruge for at komme væk fra øen i tide.

Selvfølgelig var Søkongen og hans hustru ikke begejstret for at spillerne “røvede” deres afdøde drengs grav så de kom til live og angreb spillerne.

Først fik spilleren nedkæmpet konen, men Søkongen viste sig at være lidt sejere. De fik dog bugt med ham da Ard skubbede skibet ind i ham. Han var så optaget af at nedkæmpe spilleren at han ikke hørte det(det var nok spillernes held at det var orkan udenfor.

Vi sluttede da spillerne var på vej mod land.

Lad der herefter være kendt for alle at den ærværdige Hertug Stephen Rhoona har tilføjet følgende lov:

Den beregnende, grådige og snedige natur som hører til dværgefolket er kendt af alle. Deres korte statur samt deres skæggede udseende er en hån mod alle anstændige mennesker.

Beboerne i Rhoona har alt for længe måtte finde sig i deres opførsel. De er hermed bortvist fra byen og de skal forlade byen inden for 2 timer. Alle deres ejendele forbliver i byen, og vil tilfalde Rhoona.

Hvis en af dværgefolket findes inden for byens grænser efterfølgende vil de blive betragtet som kriminelle og blive arresteret. Straffen vil blive i form af offentlig barbering af skægget, samt strækning af deres person til de når en højde som ikke på samme måde støder øjet.

 

Hertug Rhoona

Aena kunne nemt følge de spor fra vognene med slaver og de ledte ud til et opholdssted skjult i bjergene. Spillerne begyndte at nedkæmpe stedet og nåede igennem første etage da vi stoppede.

Kampen fortsatte og spillerne fik ryddet den nederste etage af skjulestedet og fik stoppet en præst som var igang med at forfatte en ny lov gennem et magisk spejl hvor han så kunne påvirke Hertug Steven til at skrive den han ville have.

Spillerne tog nu tilbage til Rhoona by for at finde ud af hvordan de kunne komme ind til Hertugen og få ham til at arrestere Ypperstepræsten og Drako. Det endte med at nogen af dem ville snige sig ind og at andre ville prøve at komme ind i slottet under påskud af at være underholdning.

Efter at spillerne havde stået for underholdningen til middagen(og klaret det rigtigt godt) kunne de mingle med de andre gæster og fortælle historier. Dette betød at de fik mulighed for at bevæge sig lidt rundt på slottet.

Imens havde de andre spillere sneget sig ind hos Hertugen og fandt ud af at han var blevet bedøvet. Aena kunne dog se at hun ville være istand til at lave en modgift som kunne vække ham, så hun smuttede ud i byen for at opdrive de urter hun skulle bruge.

Elver barden Thingol som havde imponeret med sine evner fik en invitation til at bo på slottet, og den vej igennem sneg han sig også ind til Hertugen. Aena vendte tilbage og med hendes hjælpe fik de vækket den noget forvirrede Hertug.

Da det gik op for ham at det ikke bare havde været et langt mareridt fik han arresteret Drako og Ypperstepræsten Xanathon. Der blev derefter tilkaldt andre præster som skulle finde ud af hvem der fortalte sandheden og hvem som løj.

Da det viste sig at spillerne havde reddet ham, blev han selvfølgelig meget glad og tilbød dem en belønning i form af land eller guld(endte med at spillerne ville have et skib stillet til rådighed til når de skal nordpå igen). Xanathon døde i fængslet under mystiske omstændigheder, men Drako var stadig fængslet da spilleren forlod Rhoona for at rejse ud til Avarians Maze.

Spillerne ankom til Avarians maze ved fuldmåne og ganske som de havde forsket sig frem til var der mulighed for at komme ind under den fulde måne.

Inde i selve labyrinten blev de mødt med et gulv fyldt af skeletter, og med en piedestal i midten. Det viste sig at for at kunne løse gåden på piedestalen skulle spillerne bevæge sig rundt i labyrinten for løse gåder i de rum de stødte på for at få nogle gyldne firkanter som skulle bruges ude i rummet med alle skeletterne.

Da gåderne var løst fik spillerne en sten som lå gemt inde i piedestalen og den kunne forvandle sig til hvilken form det skulle være max 5 x 5 meter. Spillerne var lidt forvirrede over hvad den skulle bruges til men tog den med sig derfra.

Vi stoppede da spillerne ankom til Rhoona by efter deres møde med Labyrinten.

Aena viste nu vejen ind til Herumor og ud fra hendes beskrivelser kunne de fleste af fælderne undgås. Kampen med Herumor kunne dog ikke undgås, men i sidste ende sejrede spillerne over ham.

Vi startede spillet med at spillerne lootede Herumors gravkammer og nu er de blevet alvorligt velhavende.

Herefter tog de tilbage gennem ørkenen og sejlede længere ned sydpå for at finde Avarians Maze.

De ankom til Handelsbyen Rhoona hvor Hertug Steven Rhoona regerer. Spillerne havde tidligere mødt Grimvald Stenknuser en dværg som havde anbefalet spillerne at besøge templet i byen som måske kunne ordne Chadims manglende fingre.

Da de ankom til byen lagde de godt ud med at få en bøde fordi de red forlæns. vagterne var ikke meget for at give den, og det blev ikke bedre da de fortalte at alle bøder skatter og afgifter nu skulle betales i Øl. Det gik hurtigt op for spillerne at den nok var lidt gal med Hertug Steven.

Spillerne spurgte lidt ind til det, men de blev først for alvor involveret efter at dværge enklaven i byen blev smidt på porten. Spillerne skulle bruge dværgene til at lave en amulet, samt at søge ledetråde i deres bibliotek, så lidt hjælp nu ville nok få dem til at stå bedre senere.

Spilleren fik snuset sig frem til at deres blev opkøbt en masse slaver af Vatra templet(ikke normal praksis) og at de blev smuglet ud af byen. Ydermere viste det sig at Kaptajn Drako ikke kunne lide dværgene og spillerne mistænkte ham for at have en finger med i den dværgelov som kom ud kort efter spillerne ankom til byen.

Det viste sig også at der fra ypperstepræstens(Vatra) side af foregik noget skummelt, han var med til at kanalisere magiske spells ind mod hertugen og dermed sløve/påvirke hans dømmekraft.

Spillerne besluttede sig for at spore de slaver som blev smuglet ud af byen for at se om de blev ofret for at holde gang i den magi som påvirkede Hertug Steven.

Aena kunne nemt følge de spor fra vognene med slaver og de ledte ud til et opholdssted skjult i bjergene. Spillerne begyndte at nedkæmpe stedet og nåede igennem første etage da vi stoppede.

Vi stoppede mens spillerne overvejede hvad de nu skulle gøre med Korus for de var ikke sikre på at Sheiken ville være så glad for at høre sandheden.

Efter lang tids overvejelser blev det besluttet at Korus skulle forblive i live indtil videre og at den ældste tvilling Hassan skulle hentes. Hassan blev hentet og fik præsenteret beviserne. Han var selvfølgelig rystet og ville gerne have at det skulle holdes tæt ind til kroppen for at undgå en skandale i lejren.

Korus blev transporteret tilbage til Sheikens telt, og spilleren fortalte hvad de havde fundet ud af. Sheiken lyttede til dem og spillerne tilbød at tage ud og finde Hassans kommende brud mens Sheiken så kunne undersøge sagen videre i lejren.

Spillerne forlod oasen og tog ud mod krypten, og 5 dage senere ankom de til et stenet område hvor der var et gammelt amfiteater. Efter lidt undersøgelser viste det sig at en af statuerne i området kunne rykkes og at der var en nedgang som spilleren tog.

Efter at have nedkæmpet et par ghouls kom spillerne til en trappe og de kunne høre stemmer deroppefra. Stemmerne kom fra en undead(spillerne kunne ikke genkende den) som talte med 2 beduiner. Der var også en demon?? som stod og rystede en stor flaske og inden i flasken var der en lille kvindeskikkelse som bankede for at komme ud.

Spillerne forberedte et baghold, men mødte stor modstand. En lidt heldig lightning bolt sende demonen på flugt og spillerne fik besejret resten af modstanderne i ro og mag.

Spillerne tog tilbage til Oasen og fik afleveret Hassans kommende brud sikkert tilbage og de besluttede sig for at blive til brylluppet var sikkert overstået.

Et par dage før brylluppet blev den hvide palmes oase kendetegn dog ødelagt. Den hvide palme blev fældet og der opstod stor ballade i lejren. Spilleren undersøgte sagen men fandt ikke nogen afgørende spor ud over at gerningsmanden/kvinden spor ledte tilbage ind i lejren.

Efter brylluppet tog spilleren afsted mod pyramiden for at finde Tyrfing og få sat en stopper for Herumor som Aena blev ved med at drømme om.

Nogle uger senere nåede spilleren frem til pyramiden og sneg sig indenfor. Udforskningen af pyramiden begyndte og det viste sig at der var lavet en falsk etage for at narre evt. gravrøvere. Det kom dog til kamp mod nogle af de beduiner som stadig tilbeder Herumor som en gud, og disse skulle vise sig at yde en stor modstand, faktisk så meget at det resulterede i flere brækkede lemmer og at Aena blev kastet ned i flammerne og ofret til Herumor.

Ingolf fik dem dog ned med sin magi og fulgte efter ned i hullet hvor de andre spillere var forsvundet og sammen kom de længere ind i pyramiden.

Efter en rum tid hvor spillerne udforskede og slog undeads(de tidligere præster og vagter) ihjel kom de til et område som Aena kunne genkende fra sine mange drømme om mødet med Herumor.

Heldigvis viste spillerne at en direkte konfrontation ville ende galt, så de ledte rundt efter de organer som Herumor havde fået taget ud og gemt af vejen. De fandt den ved et tilfælde fordi noget af pyramiden var faldet lidt sammen og de kunne klemme sig ind i kammeret hvor de stod i 3 canopic jars. Det eneste problem var at de var beskyttet af den stenstatue.

Efter en lang sej kamp kunne spilleren endelig ødelægge de 3 jars og dermed gøre Herumor modtagelig overfor våben igen.

Aena viste nu vejen ind til Herumor og ud fra hendes beskrivelser kunne de fleste af fælderne undgås. Kampen med Herumor kunne dog ikke undgås, men i sidste ende sejrede spillerne over ham.

 

Aman Al-Raqib gav spilleren en masse information noget de vidste i forvejen og noget de ikke vidste. Den største hjælpe kom i form at en kopi af nogle gamle kort som han lå inde med. Legion aka. Varak havde fået dem før, og for at få dem igen blev det aftalt at spilleren skulle hente hans kommende kone i den hvide palmes oase og bringe hende tilbage til ham.

Information fra Aman Al-Raqib:

Herumor blev ifølge legenderne fuldstændig besat af tanken om sin død af alderdom, og arbejdede på at finde en måde at snyde døden på. Han udnyttede sin viden, og sine evner til at overbevise de lokale folk om at han var en søn af solguden Vatra. Han tog i denne forbindelse navneforandring til Amun-Re(betyder den velsignede søn), og han drog ud i ørkenen(dengang var der rimeligt frodigt i området) for at grundlægge en by derude.

Efter sigende blev han utilfreds med de folk som var med ham derude, og det endte med at han nedkaldte en forbandelse over dem, og over området.

Hvad der herefter skete er folk lidt usikre på, men ørkenen bredte sig og så vidt vides er der ikke nogen som er kommet ind i pyramiden endnu. Folk er meget overtroiske omkring alt det ude i ørkenen, og langt de fleste vælger at holde sig væk derfra.

Efter at spilleren havde fået den information de kunne begav de sig ud mod ørkenen op gennem passet i bjergene hvor spillerne faldt i et bagholdt, men Chadim falkeøje så at de fleste at de folk som havde omringet spillerne blot var rustninger som var stillet op.

Efter en kort kamp kunne spillerne fortsætte ud i ørkenen, og den levede op til deres forventninger. Mega varmt om dagen og hamrende koldt om natten.  Spillerne havde ikke rigtigt nogen fix punkter at gå ud fra så de begav sig bare nordpå via de sandrejsendes guilds spor.

Det skulle blive Aena som giver spillerne et gennembrud da hun spotter en “vejviser” som ligger delvist begravet ude i ørkensandet, og spillerne beslutter sig ud fra den at drage mod øst for at finde Byen med de hængende haver Pazar(nu dog mere eller mindre begravet i ørkenen).

Spillerne er heldige og finder byen og så lidt heldige/uheldige med at ryge ned gennem loftet på et templet som er begravet under sandet. Deres øgede vægt for en af loftstenene til at give sig og de ryger ned i selve templet og er faktisk ved at drukne i sand da de sidder fast i det dernede pga. de mængder som vælter ned efter dem.

Templet bliver endevendt og en gammel lertavle gider spillerne adgang til et beskyttet rum, og på samme måde kan de afvæbne nogle fælder som vogter over en Rubin som er sat ned i et marmor alter. Rubinen bliver hevet op med magt og en ond latter fylder rummet bliver højere og højere til den pludselig flyver ud af templet.

Spillerne stod tilbage med en lidt blandet følelse … hmmm hvad har vi nu gjort, men vi fik da i det mindste en flot rubin ud af det.

Rejsen fortsatte nordpå via det spor som den ting spillerne havde sluppet fri havde efterladt sig, efter et stykke tid forsvandt sporet og spillerne fortsatte nordpå op mod den Hvide Palmes Oase.

Kort før den Hvide Palmes Oase ankom spillerne til en slagmark hvor der var afbrændte lig over det hele. Ligene var delvist røvet, og der var spor væk i forskellige retninger. Nogle ledte op mod Oasen, men et andet spor(samme stil som det spillerne havde sluppet løs) ledte mod NW.

Der var en overlevende som spillerne fik stabiliseret og han fortalte om en ond ånd som via sin magi udraderede dem. Han bad spilleren bringe denne information til Sheik Kassim i den Hvide Palmes Oase.

Spillerne ankom til Oasen og fik foretræde for Sheiken. Han tog pænt imod dem og her mødte de også hans 2 tvillingesønner Hassan og Korus. Stemningen i lejren var ikke i top i forvejen oven på at Hassans kommende brud var forsvundet og nyhederne om at store dele af byens forsvar var blevet slået ihjel gjorde ikke stemningen bedre.

Spillerne var dog hurtige til at tilbyde deres hjælp med at finde den forsvundne brud, og Sheiken fortalte at de skulle tage fat i Korus som stod for eftersøgningen. Aena havde på fornemmelsen at en af Sheikens slavepiger gerne ville tale med hende så hun sørgede for at komme i nærheden af hende senere på dagen og hun kunne fortælle at Sheiken var under massivt pres fra flere fronter, selv om han ikke selv troede på det.

Spillerne begyndte nu at udforske oasen for at se hvad de kunne finde ud af. Der forgik en masse i oasen viste det sig. Spillerne fandt de spor fra dem som havde strippet våben og armor fra vagterne og de ledte ind i de sandrejsendes guild. Det blev besluttet at dele sig op, så et større område kunne dækkes.

Efter et par timers søgen fandt de en sort obelisk, som Ingolf mente måtte være magisk og det viste sig da også at være korrekt. Efter at have kigget nærmere på den viste det sig at der var en dør ind i den. Spillerne beslutte sig for en overvågning af stedet for at se hvem som kom til den for der var en del friske spor som ledte op til den.

Kort efter midnat ankom en af tvillingerne og han gik ned i obelisken. Spillerne var ikke sene til at følge efter ham og de kom ned i et gammelt underjordisk tempel.

Spillerne sneg sig frem og var heldige nok til at overhøre et forhør af en person som viste sig at være en af de slavehandlende. Korus havde hyret dem til at kidnappe Hassans brud og var nu sikker på at de holdt hende gemt for at få en større dusør ud af ham, men den slavehandlende fastholdt selv under tortur at de ikke aner hvor hun er hende og at hun var væk da de ankom.

Da spillerne syntes de havde hørt nok planlagde de et baghold og efter noget kamp endte det med at Korus var bevidstløs og de andre var døde.

Vi stoppede mens spillerne overvejede hvad de nu skulle gøre med Korus for de var ikke sikre på at Sheiken ville være så glad for at høre sandheden.