Spillerne bliver inviteret til at fejre Vintersolhverv med Elverne. De rejser gennem skoven sammen med Gilfanas
Kong Melendrach tager imod dem og der bliver afholdt en stor fest(næsten nøgne elver og spillere) med et skuespil udført af elverne.

Det omhandler Ullicus den røde flamme som døde i den anden dragekrig.

Ullicus den røde flamme hvis forfader(Kugan) efter sigende forvandlede sig til elverform og forførte en elverprinsesse. Denne prinsesse fik tvillinger en dreng og en pige som var helt mørke i huden. De blev fordrevet fra elverland og efter sigende var det dem som alle mørkelvere stammer fra.

Ullicus den røde flamme havde samme smag for at narre elverne og efter sigende forførte han flere elverkvinder som fik hans afkom de har alle et modermærke under højre arm som ligner(med lidt fantasi) en dragetand.
Ullicus den røde flamme var så mægtig så da han endelig døde efter en lang kamp som kostede den legendariske præst Holdvar(Olidamarra hans våben blev knust i det dræbende slag).

Ullicus den røde flamme ånd var her så mægtig at den blev opsamlet i 4 gems, en stor rød, og 3 små en blå, en gennemsigtig og en brun.). Hans ånd blev smuglet ud af nogle af de mørkelvere som tilbad ham som en mindre gud.
Længe hørte man ikke noget til dem først her for 100 år siden hørte man igen noget om dem for det var et tempel hvis ondskab man lige ikke havde eksisteret i mange år.

De tiltrak mange onde væsener og på grund af at der var uro(borgerkrigsagtige tilstande omkring hvem der skulle arve) fik templet fred til at vokse og lave ballade og først alt for sent blev det besejret efter en lang sej kamp som kostede mange gode menneskers liv.

Den mørkelver præstinde som var leder af templet blev set med en krone med de 4 gems i og hun besad de 4 elementers magt(mest ilden) som hun brugte i stor udstrækning.

Til sidst blev hun dog besejret men man fandt aldrig de gems eller kronen som hun havde haft på og selv da hun blev forhørt holdt hun mund og tog hemmeligheden med sig i graven.

Templet(som lå nær byen Nulb) blev lukket med magi fra de godes side af og derefter bare forladt til at gå i forfald(150 år siden).

Melendrach fortalte at den slags magi som var så mægtigt kunne hun slet ikke styre. Hvis hun skulle have haft en chance for at styre så meget ildmagi skulle hun have været genfødt af ilden via et æg fra Phoenix fuglen.
Det vidste hun heldigvis ikke. Melendrach kender kun til et af dem og det befinder sig i Northending hvor et råd af vismænd studerer det.
Brianna får også kigget på sit nye våben, og det viser sig at det er et gammelt blad fra heltinden Kalindra(human). Våbenet hedder Az Barag.
Det blev smedet og dværgene og brugt under den anden dragekrig. Normalt smeder de ikke til andre end dværge men der blev gjort en undtagelse i hendes tilfælde.
Hvorfor ved Melendrach ikke men henviser til at de må opsøge nogle dværge som også vil kunne læse runerne.

Spillerne tager tilbage til Daggerford hvor de står til en skideballe fordi de lod karavanen rejse alene, men via deres sølvtunger får de talt sig ud af de fleste problemer men det står klart for spillerne at Sir Llewellyn ikke ønsker det bedste for dem.

Gildar er flygtet fra fængslet og et par dage senere er der et forsøg på Briannas liv som bliver forpurret fordi byen rammes af et jordskælv.

Spillerne flygter ud af barakkerne inden de styrer sammen og begynder at hjælpe til i byen hvor de kan.
Rahasia kommer til byen og beder om hjælpe fordi der kommer noget grønt giftigt vand ud fra Illefarn og de har brug for nogle modige våbenføre mænd(damer) som kan undersøge sagen.

Sir Llewellyn foreslår spillerne til den farlige opgave, og tager imod opgaven fordi de alligevel havde planlagt en ekspedition derind(de havde samlet nogle folk som skulle tage med dem derind).

Spillerne tager mod Illefarn og finder en indgang og de begynder at udforske områderne, og det er tæt på at gå galt da de løber ind i en flok Ghouls.

Efter lidt yderligere udforskning hører de kamp længere fremme og da de undersøger det viser det sig at det er nogle undeads som kæmper mod nogle dværge som er i voldsomt undertal.

Spillerne kaster sig ind i kampen og får vendt den til dværgenes fordel, og Ard bruger sin magi til at nedlægge en Nekromantiker i et skud med sin bue.

Vi slutter da spilleren er på vej til et møde med Korin Jernøkse.