Spillerne fik lagt planer for hvordan de ville gribe det an, i elverbyen, og de fik samtidigt nogle nye våben fra elverne. Siswaerne var jo blevet forhekset, så Rahasia opfordrede til at spillerne skulle lade være med at slå dem ihjel hvis muligt.

Efter nogle timers march gennem skoven, ankom spillerne til “bjerget” som viste sig at være en lille bakke, og umiddelbart så stedet ikke ud til at være bevogtet.

Davkas sneg sig frem, og klarede det over al forventning. Han kunne konstatere at der ikke umiddelbart var vagtposter ude, så resten af gruppen smuttede over til indgangen.

Spillerne begyndte at udforske templet lidt, og fandt hurtigt ud af at der var teleports som de kunne benytte, og efter lidt tid fandt de også ud af systemet.

De stødte på Rahibben som forsvandt i bedste ninjastil, ned i skjult lem i gulvet, og efterlod en halvfærdig golem til at nedkæmpe spillerne.

Efter dette kunne spillerne udforske yderligere, og fandt frem til Rahibben igen, og efter en kort kamp slog de ham og han panter ihjel.

Kort tid efter stødte de på endnu en panter som hesteviskeren Ard fik under kontrol ,så hele holdet kunne snige sig forbi den uden kamp.

Undervejs i deres udforskning var spillerne stødt på nogle utroligt livagtige statuer af sølv, og det begyndte at gå op for spillerne, at det måske ikke bare var statuer, men mennesker som var blevet forvandlet til sølv.

Under deres udforskning stødte de på et hul som gik langt ned i jorden, og det viste sig at der var en feather fall funktion som kunne aktiveres. Spillerne tog dog ingen chancer, og fik lavet reb nok til at de kunne komme ned via det just in case. Alt gik dog fint, og snart stod spillerne på det nederste niveau af det gamle tårn som var blevet begravet.

Hernede mødte spillerne nogle af de “hekse” som havde fået en ny krop, inkl. en som havde taget Melisanas krop.
Det blev til en kamp hvor spillerne oplevede at få en charm person kastet i hovedet. Dette resulterede i at Ard faktisk gik ind og parerede et angreb Zajna eller havde ramt med til stor glæde for DM’en.

Der var 2 indgange til nogle skattekamre, men der var også en inskription som skræmte spillere nok til ikke umiddelbart bare at vade derind den lød “If you cross the pathway make no mistake …. a part of my treasury you will make”.

Så i stedet for fortsatte spillerne fremad, og kom til en teleport labyrint. Det var så spillernes held at Brianna havde plyndret et vinkammer tidligere. For efter at have kigget nærmere på de etiketter, konstaterede spillerne at de tal som var derpå nok skulle bruges til at komme sikkert igennem labyrinten.

Det endte med at spillerne fik taget to ud af de tre mulige veje igennem labyrinten, og dermed fik de udforsket ild og vind delen af templet.

I ild delen var der en armbeskytter til når man skyder bue, og i vind delen fik Zajna svar på hvor hendes bror var(Han er i Highport slavebyen).

Vi sluttede med at spillerne fik fat i skatten(det sorte opal øje, et meget flot sværd og en del penge) og skyndte sig ud derfra.