Aena kunne nemt følge de spor fra vognene med slaver og de ledte ud til et opholdssted skjult i bjergene. Spillerne begyndte at nedkæmpe stedet og nåede igennem første etage da vi stoppede.

Kampen fortsatte og spillerne fik ryddet den nederste etage af skjulestedet og fik stoppet en præst som var igang med at forfatte en ny lov gennem et magisk spejl hvor han så kunne påvirke Hertug Steven til at skrive den han ville have.

Spillerne tog nu tilbage til Rhoona by for at finde ud af hvordan de kunne komme ind til Hertugen og få ham til at arrestere Ypperstepræsten og Drako. Det endte med at nogen af dem ville snige sig ind og at andre ville prøve at komme ind i slottet under påskud af at være underholdning.

Efter at spillerne havde stået for underholdningen til middagen(og klaret det rigtigt godt) kunne de mingle med de andre gæster og fortælle historier. Dette betød at de fik mulighed for at bevæge sig lidt rundt på slottet.

Imens havde de andre spillere sneget sig ind hos Hertugen og fandt ud af at han var blevet bedøvet. Aena kunne dog se at hun ville være istand til at lave en modgift som kunne vække ham, så hun smuttede ud i byen for at opdrive de urter hun skulle bruge.

Elver barden Thingol som havde imponeret med sine evner fik en invitation til at bo på slottet, og den vej igennem sneg han sig også ind til Hertugen. Aena vendte tilbage og med hendes hjælpe fik de vækket den noget forvirrede Hertug.

Da det gik op for ham at det ikke bare havde været et langt mareridt fik han arresteret Drako og Ypperstepræsten Xanathon. Der blev derefter tilkaldt andre præster som skulle finde ud af hvem der fortalte sandheden og hvem som løj.

Da det viste sig at spillerne havde reddet ham, blev han selvfølgelig meget glad og tilbød dem en belønning i form af land eller guld(endte med at spillerne ville have et skib stillet til rådighed til når de skal nordpå igen). Xanathon døde i fængslet under mystiske omstændigheder, men Drako var stadig fængslet da spilleren forlod Rhoona for at rejse ud til Avarians Maze.

Spillerne ankom til Avarians maze ved fuldmåne og ganske som de havde forsket sig frem til var der mulighed for at komme ind under den fulde måne.

Inde i selve labyrinten blev de mødt med et gulv fyldt af skeletter, og med en piedestal i midten. Det viste sig at for at kunne løse gåden på piedestalen skulle spillerne bevæge sig rundt i labyrinten for løse gåder i de rum de stødte på for at få nogle gyldne firkanter som skulle bruges ude i rummet med alle skeletterne.

Da gåderne var løst fik spillerne en sten som lå gemt inde i piedestalen og den kunne forvandle sig til hvilken form det skulle være max 5 x 5 meter. Spillerne var lidt forvirrede over hvad den skulle bruges til men tog den med sig derfra.

Vi stoppede da spillerne ankom til Rhoona by efter deres møde med Labyrinten.