Aman Al-Raqib gav spilleren en masse information noget de vidste i forvejen og noget de ikke vidste. Den største hjælpe kom i form at en kopi af nogle gamle kort som han lå inde med. Legion aka. Varak havde fået dem før, og for at få dem igen blev det aftalt at spilleren skulle hente hans kommende kone i den hvide palmes oase og bringe hende tilbage til ham.

Information fra Aman Al-Raqib:

Herumor blev ifølge legenderne fuldstændig besat af tanken om sin død af alderdom, og arbejdede på at finde en måde at snyde døden på. Han udnyttede sin viden, og sine evner til at overbevise de lokale folk om at han var en søn af solguden Vatra. Han tog i denne forbindelse navneforandring til Amun-Re(betyder den velsignede søn), og han drog ud i ørkenen(dengang var der rimeligt frodigt i området) for at grundlægge en by derude.

Efter sigende blev han utilfreds med de folk som var med ham derude, og det endte med at han nedkaldte en forbandelse over dem, og over området.

Hvad der herefter skete er folk lidt usikre på, men ørkenen bredte sig og så vidt vides er der ikke nogen som er kommet ind i pyramiden endnu. Folk er meget overtroiske omkring alt det ude i ørkenen, og langt de fleste vælger at holde sig væk derfra.

Efter at spilleren havde fået den information de kunne begav de sig ud mod ørkenen op gennem passet i bjergene hvor spillerne faldt i et bagholdt, men Chadim falkeøje så at de fleste at de folk som havde omringet spillerne blot var rustninger som var stillet op.

Efter en kort kamp kunne spillerne fortsætte ud i ørkenen, og den levede op til deres forventninger. Mega varmt om dagen og hamrende koldt om natten.  Spillerne havde ikke rigtigt nogen fix punkter at gå ud fra så de begav sig bare nordpå via de sandrejsendes guilds spor.

Det skulle blive Aena som giver spillerne et gennembrud da hun spotter en “vejviser” som ligger delvist begravet ude i ørkensandet, og spillerne beslutter sig ud fra den at drage mod øst for at finde Byen med de hængende haver Pazar(nu dog mere eller mindre begravet i ørkenen).

Spillerne er heldige og finder byen og så lidt heldige/uheldige med at ryge ned gennem loftet på et templet som er begravet under sandet. Deres øgede vægt for en af loftstenene til at give sig og de ryger ned i selve templet og er faktisk ved at drukne i sand da de sidder fast i det dernede pga. de mængder som vælter ned efter dem.

Templet bliver endevendt og en gammel lertavle gider spillerne adgang til et beskyttet rum, og på samme måde kan de afvæbne nogle fælder som vogter over en Rubin som er sat ned i et marmor alter. Rubinen bliver hevet op med magt og en ond latter fylder rummet bliver højere og højere til den pludselig flyver ud af templet.

Spillerne stod tilbage med en lidt blandet følelse … hmmm hvad har vi nu gjort, men vi fik da i det mindste en flot rubin ud af det.

Rejsen fortsatte nordpå via det spor som den ting spillerne havde sluppet fri havde efterladt sig, efter et stykke tid forsvandt sporet og spillerne fortsatte nordpå op mod den Hvide Palmes Oase.

Kort før den Hvide Palmes Oase ankom spillerne til en slagmark hvor der var afbrændte lig over det hele. Ligene var delvist røvet, og der var spor væk i forskellige retninger. Nogle ledte op mod Oasen, men et andet spor(samme stil som det spillerne havde sluppet løs) ledte mod NW.

Der var en overlevende som spillerne fik stabiliseret og han fortalte om en ond ånd som via sin magi udraderede dem. Han bad spilleren bringe denne information til Sheik Kassim i den Hvide Palmes Oase.

Spillerne ankom til Oasen og fik foretræde for Sheiken. Han tog pænt imod dem og her mødte de også hans 2 tvillingesønner Hassan og Korus. Stemningen i lejren var ikke i top i forvejen oven på at Hassans kommende brud var forsvundet og nyhederne om at store dele af byens forsvar var blevet slået ihjel gjorde ikke stemningen bedre.

Spillerne var dog hurtige til at tilbyde deres hjælp med at finde den forsvundne brud, og Sheiken fortalte at de skulle tage fat i Korus som stod for eftersøgningen. Aena havde på fornemmelsen at en af Sheikens slavepiger gerne ville tale med hende så hun sørgede for at komme i nærheden af hende senere på dagen og hun kunne fortælle at Sheiken var under massivt pres fra flere fronter, selv om han ikke selv troede på det.

Spillerne begyndte nu at udforske oasen for at se hvad de kunne finde ud af. Der forgik en masse i oasen viste det sig. Spillerne fandt de spor fra dem som havde strippet våben og armor fra vagterne og de ledte ind i de sandrejsendes guild. Det blev besluttet at dele sig op, så et større område kunne dækkes.

Efter et par timers søgen fandt de en sort obelisk, som Ingolf mente måtte være magisk og det viste sig da også at være korrekt. Efter at have kigget nærmere på den viste det sig at der var en dør ind i den. Spillerne beslutte sig for en overvågning af stedet for at se hvem som kom til den for der var en del friske spor som ledte op til den.

Kort efter midnat ankom en af tvillingerne og han gik ned i obelisken. Spillerne var ikke sene til at følge efter ham og de kom ned i et gammelt underjordisk tempel.

Spillerne sneg sig frem og var heldige nok til at overhøre et forhør af en person som viste sig at være en af de slavehandlende. Korus havde hyret dem til at kidnappe Hassans brud og var nu sikker på at de holdt hende gemt for at få en større dusør ud af ham, men den slavehandlende fastholdt selv under tortur at de ikke aner hvor hun er hende og at hun var væk da de ankom.

Da spillerne syntes de havde hørt nok planlagde de et baghold og efter noget kamp endte det med at Korus var bevidstløs og de andre var døde.

Vi stoppede mens spillerne overvejede hvad de nu skulle gøre med Korus for de var ikke sikre på at Sheiken ville være så glad for at høre sandheden.