Spillerne var nu kommet ned i gådernes hule, og efter lidt kamp med nogle undead kom de ind i et område som tydeligvis var gamle gravkamre for Dunlendings.

De fleste spillere var imod det men Varak ville lige gennemrode et par grave for at se om der var nogle gode ting at tage med sig. De tidligere ejere af tingene syntes dog ikke det var en god ide og det kom til kamp hvor spillerne mistede en del constitution pga. af de undeads de kæmpede mod.

Spillerne fandt ned til den hovedvej som ledte gennem bjerget så de var nu på vej gennem genvejen og undervejs på de 15 km vandring kom de igennem 5 gåder. Spillerne kom igennem dem alle 5, 2 af dem blev det dog til rene gæt, men igennem kom de.

Genvejen ledte dem til bagsiden af den stor statue hvor de kunne se ud i et stort rum. Ude i rummet var der en kvinde som var i gang med et ritual, og hun havde staven “ghostbane” på sig. Der blev planlagt et baghold for at få ram på hende og hendes 2 store skeletter som gik rundt med hende.

Noget af loftet blev gjort ustabilt og ramlede ned over hende efter at Ingolf havde pumpet magi ind i stenene for at løsne dem. Herefter blev det fulgt op med bueskydning og nærkamp.

Da støvet lagde sig var spillerne nu i besiddelse af Ghostbane(den første af de ting som de leder efter, hvilket udløste en klækkelig xp bonus), og de kunne også befri de fanger fra landsbyen som stadig var i live.

Spillerne eskorterede landsbyboerne ud af hulerne og sikkert tilbage til landsbyen. Efter en fest til ære for spillerne fik de deres belønning og besluttede sig for at rejse mod vest for at få et skib ned sydpå fra Tharbad.

Efter 5 dages rejse stødte de ind i en Dunlending patrulje som var ret mistænksomme over for Aena’s hest(fuldblods rohanhest), men takket være Chadims taleevner(un-ended roll hjalp lidt) blev de overbevist om den var stjålet. Spillerne fik dog at vide at de skulle vende om eller vente her i 10 dage da der var stammeråd for Dunlendings og at de ikke kunne rejse forbi før det var overstået.

Aena fik samme nat et drømmesyn hvor hun så Wulf beordre den arret mage med 2 “demon lignende” væsener at angribe et af Rohans vagttårne. Med denne viden beslutte spillerne at rejse tilbage til Rohan for at advare dem om faren.

Efter noget tids rejse gennem sneen kom spilleren til Thuin Boid hvor de kunne advare Rohan om det som evt. måtte komme. Kommandøren i lejren tog imod al informationen og fik sendt kurer tilbage mod det centrale Rohan med de ting som spillerne kunne rapportere. Ydermere henviste han dem til Dagar som var på vej ud mod Thirton(det yderste tårn meget tæt på grænsen til Dunland) med forsyninger som skulle gøre at de kunne klare sig gennem vinteren.

Det viste sig at Dagar er søn af Marendil(kommandør at Thirton og en kendt af Rohan). Han levede dog ikke helt op til at være en typisk Rohan, han var ret “fimset” i sin opførsel og virkede som om han havde boet i en storby det meste af sit liv. Tilstede var også Nasen Marendil’s højre hånd som hjalp med at få aftalen på plads.

Nasen fik også fat i Ingolf og fik ham til at bringe en flot filigran guldring med til Marendil.

Afsted det gik mod Thirton og efter nogle dage begyndte det at sne for alvor(ikke normalt så tidligt på året) og der gik ikke lang tid før de første Dunlending scouts blev opdaget. Efter et overfald om natten blev det besluttet at sende Aena afsted for at få fat i forstærkninger fra Thirton.